Nyhed

Nye EU-foranstaltninger i forbindelse med eksport og godkendelse af udstyr

Intellectual Property
EU-Kommissionen har de seneste dage foretaget adskillige foranstaltninger for at håndtere udbruddet af COVID-19 og for at sikre tilstrækkelige forsyninger af medicinsk udstyr indenfor EU.

Som følge heraf har EU-Kommissionen den 13. marts 2020 bl.a. udstedt en anbefaling, der åbner EU-markedet op for sikkerhedsudstyr fremstillet i overensstemmelse med WHO-anbefalinger frem for at være i overensstemmelse med gældende EU-standarder. Derudover henstiller EU-Kommissionen medlemsstaterne om at bruge deres skøn til bemyndigelse af undtagelser af EU’s overensstemmelses-vurderingsprocedurer.

Derudover har EU-Kommissionen indført et eksportforbud af visse typer af medicinsk udstyr som eksempelvis mundbeskyttelsesmasker, den 15. marts 2020 for at sikre, at der er tilstrækkelige forsyninger indenfor EU. Eksportforbuddet vil være gældende i 6 uger.

Du kan læse mere om disse foranstaltninger her og her.

Såfremt du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Director Rasmus Vang og Advokat Emilie Lerstrøm.