Nyhed

Ny bog: Beskatning af finansielle selskaber

Skat
Bogen er en nyskabelse inden for skatteretten. For første gang foreligger der en samlet fremstilling af beskatningen af de finansielle selskaber i Danmark, omfattende banker, sparekasser, finansierings- og leasingselskaber, realkredit, forsikringsselskaber, investeringsfonde og investeringsselskaber samt pensionskasser.

Gennemgangen er ikke alene fokuseret på de mange særegne skattemæssige forhold, der gælder for de enkelte typer af finansielle selskaber. Bogen belyser tillige den praktiske betydning af de tværgående skatteregler, der gælder for de enkelte finansielle selskaber, herunder reglerne om

  • Renteskat
  • Aktie- og udbyttebeskatning
  • Tynd kapitalisering
  • Rentefradragsbegrænsning
  • CFC-beskatning
  • Underskudsbegrænsning
  • Fusion 
  • Omdannelse af sparekasser, andelskasser og gensidige forsikringsselskaber til aktieselskaber

 Det forholdsvis komplicerede lovstof er illustrereret med en række eksempler, afgørelser mv.

Målgruppe

Bogen kan anvendes af alle, der har interesse for beskatningen af de finansielle selskaber. Bogen kan også anvendes som opslagsværk.

Forfatteren

Kjeld Bergenfelt, der har mangeårig erfaring som skatterådgiver og advokat hos Lundgrens, Advokatpartnerselskab, arbejder dagligt med løsning af skatteopgaver for blandt andre klienter inden for den finansielle industri. Han er forfatter til flere skattebøger og -artikler om finansielle emner. Kjeld, der tillige har en uddannelse som HD i finansiering, har i en årrække fungeret som ekstern lektor og leder af faget skatteret på Institut for finansiering på Copenhagen Business School.  

Forudbestilling af bogen
https://shop.karnovgroup.dk/products/dk-beskatning-af-finansielle-selskaber