Lovforslag fremsat: Arbejdsgivere skal sikres adgang til at pålægge medarbejdere at forevise coronapas
Nyhed

Lovforslag fremsat: Arbejdsgivere skal sikres adgang til at pålægge medarbejdere at forevise coronapas

Ansættelsesret
Lovforslaget, der gennemfører regeringens og arbejdsmarkedets parters trepartsaftale af 12. november 2021, skal give arbejdsgivere mulighed for at pålægge medarbejdere at forevise et gyldigt coronapas.

Ifølge lovforslaget skal arbejdsgivere kunne kræve forevisning af coronapas, så længe Covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, hvilket indtil videre er til og med den 10. december 2021.

Herudover foreslås det, at lovhjemlen til, at arbejdsgivere kan pålægge medarbejdere at lade sig teste for Covid-19 samt kræve at blive oplyst om testens resultat, genindføres. Lovforslaget vil desuden give arbejdsgivere adgang til at pålægge medarbejdere at anvende selvtest på arbejdspladsen, forudsat at testene er CE-godkendte og anvendes i overensstemmelse med anvisningerne for den pågældende test.

Det foreslås, at lovforslaget hastebehandles af Folketinget og træder i kraft og får virkning hurtigst muligt.

Se seneste opdatering her.