Som optakt til fremlæggelsen af forslaget til Finansloven 2019 havde Liberal Alliance og Konservative Folkeparti foreslået en afskaffelse af afgiften ved generationsskifte i virksomheder, hvilket Dansk Folkeparti dog modsatte sig.
Resultatet er derfor blevet, at aftalen om nedtrapning af satsen for arveafgiften ved generationsskifte i virksomheder fra 2016 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fortsat står ved magt.
Satserne er således:
7 % arveafgift ved generationsskifte i 2018
6 % arveafgift ved generationsskifte i 2019
5 % arveafgift ved generationsskifte i 2020
Fra 2020 og frem fastholdes satsen på 5 %.
For en uddybelse af de tidligere vedtagne regler om nedsættelse af arveafgiften ved generationsskifte i virksomheder henvises til vores nyhedsbrev fra 3. marts 2017 her
Et generationsskifte bør altid planlægges i god tid, idet det ofte er fordelagtigt at foretage visse omstruktureringer mv. forud for gennemførelsen af selve generationsskiftet. Vi tager meget gerne en uforpligtende drøftelse af mulighederne for at generationsskifte netop din virksomhed, hvor vi tager udgangspunkt i din konkrete situation. Vi har stor erfaring i at foretage generationsskifter – af både store som små virksomheder.
Kontakt gerne advokat, director Malene Overgaard