News

Lundgrens vinder produktefterligningssag for svensk modefirma

Intellectual Property
Lundgrens vinder produktefterligningssag for svensk modefirma

Sø- og Handelsretten har i dag afsagt dom i en principiel produktefterligningssag omhandlende retten til dunjakker. Lundgrens repræsenterede svenske House of SAKI AB (”Saki”), der havde anlagt sagen mod bl.a. selskabet Denasia Europe ApS (”Denasia”).

SAKI fik medhold i, at jakken ”Beam,” der har været utroligt populær de senere år, nyder beskyttelse som ikke-registreret EF-design og desuden er beskyttet mod produktefterligninger efter markedsføringslovens. Desuden fik SAKI medhold i, at Denasias prototype- og salgsprøvejakke udgjorde en krænkelse, såvel efter EF-designforordningen som efter markedsføringsloven. Denasia blev derfor forbudt at markedsføre prototype- og salgsprøvejakken og blev desuden dømt til at anerkende, at der var sket en krænkelse. Herudover blev Denasia dømt til at betale vederlag og erstatning til SAKI, fordi Denasia havde fremvist og solgt prototype- og salgsprøvejakken på Copenhagen International Fashion Fair i vinteren 2016, uanset at prototype- og salgsprøvejakken aldrig var blevet leveret til butikkerne. Sø- og Handelsretten lagde her vægt på, at de jakker, som blev købt på modemessen, blev bestilt på grundlag af en fremvisning af prototype- og salgsprøvejakken. At man leverede noget andet ændrede ikke ved, at der var tale om en krænkelse, der berettigede til vederlag og erstatning.

Dommen er vigtig for alle modevirksomheder, da den bl.a. slår fast, at der er tale om en krænkelse, hvis man viser et krænkende produkt på en modemesse, uanset om man efterfølgende leverer noget andet end det bestilte.

Sagen blev på vegne af Lundgrens ført af advokat Søren Danelund Reipurth.

Dommen kan læses i sin helhed her