Den 29. januar 2020 tog EU-Domstolen stilling til, hvorvidt der er tale om ”ond tro”, hvis man ansøger om registrering af et varemærke uden at have til hensigt at bruge varemærket for de ansøgte varer og tjenesteydelser. Domstolen kom frem til, at dette i sig selv ikke udgør ”ond tro”. Ansøgeren skal også have haft til hensigt at skade andres interesser, eller have haft til hensigt at opnå en eneret, der går videre end den beskyttelse, et varemærke er tænkt til at yde indehaveren.
Afgørelsen er et nyt pejlemærke for ”ond tro”-vurderinger inden for varemærkeretten, der altså med denne afgørelse peger mod en høj tærskel for at statuere ond tro. Det vil blive interessant at følge den nærmere anvendelse og udvikling af i dansk praksis.
Afgørelsen kan læses her (C-371/18), og Generaladvokatens forslag til afgørelse kan læses her.
Kontakt Nina Ringen, Partner og Advokat, eller Jonas Lykke Hartvig-Rovsing, Advokat, hvis du vil vide mere.