Tre partnere anerkendt som Litigation Stars hos Lundgrens
News

Tre partnere anerkendt som Litigation Stars hos Lundgrens

Proces
Benchmark Litigation har ranket Lundgrens’ afdeling for Retssager & Voldgift i Tier 2 samtidig med, at de anerkender Håkun Djurhuus, Dan Terkildsen og Nicolai Sørensen som Litigation Stars. Afdelingen er den eneste i Danmark, hvor hele tre partnere udnævnes til Litigation Stars på samme tid.

Lundgrens’ afdeling for Retssager & Voldgift blev etableret primo 2021 med det formål at være erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner, når det kommer til løsningen af komplicerede rets- og voldgiftssager.

Håkun Djurhuus er advokat og partner og kom til Lundgrens i april 2021. Udover sit speciale i retssager og voldgiftssager er han bl.a. også specialiseret i miljøret og procedurer. Håkun har hovedforhandlet mere end 500 sager ved de almindelige domstole, Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg, Voldgiftsinstituttet og ICC. Håkun har desuden procederet 25 sager ved Højesteret, og han er redaktør og medforfatter til det førende bogværk; PROCEDUREN samt til en række andre procesretlige bøger om bl.a. voldgift.

Dan Terkildsen er advokat og partner og har været hos Lundgrens i 3 år som partner først i Proces og nu Retssager & Voldgift. Udover arbejdet som advokat, sidder Dan ofte som voldgiftsdommer i sager omhandlende danske og internationale tvister, han har udgivet en lang række bøger og artikler, og han sidder bl.a. som medlem af bestyrelsen hos Ropenhagen A/S, Davinco ApS og Premier Cru A/S samt en række yderligere bestyrelser.

Nicolai B. Sørensen er advokat, partner og leder af afdelingen og har over 20 års erfaring inden for sit juridiske område, hvor han primært har beskæftiget sig med førelse af komplicerede erstatningssager, skattesager og sager vedrørende skattestrafferet og erhvervsstrafferet.

Hos Lundgrens er vi stolte af, at tre af vores partnere bliver anerkendt for deres store arbejde for deres klienter, og vi ønsker dem et stort tillykke med den flotte udmærkelse.

Benchmark Litigation er en digital udgivelse, der udelukkende har fokus på retssagsførelse. Undersøgelserne i forbindelse med udgivelsen af rankings er baseret på omfattende interviews med retssagsførere, specialister og de respektive advokaters klienter for, på et velovervejet grundlag, at kunne udpege de førende virksomheder og advokater inden for retssagsførelse