Baggrund
I juni 2019 vedtog EU direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (orlovsdirektivet), der gælder for lønmodtagere. Med direktivet øremærkes ni ugers forældreorlov til begge forældre. EU-direktivet skal være gennemført i de enkelte medlemslande senest den 2. august 2022.
Arbejdsmarkedets parter, DA og FH, har efterfølgende ført forhandlinger og er nået til enighed om en ny orlovsmodel. Partierne i den politiske aftale har valgt at implementere orlovsdirektivet i en 24/24-model, som netop bygger på DA og FH’s foreslåede model.
Ny orlovsmodel
En 24/24-model betyder, at hver af forældrene som udgangspunkt har ret til 24 ugers orlov efter fødslen, hvoraf de to første uger er øremærkede for hver forælder og skal holdes i forlængelse af fødslen. Derudover vil ni uger være øremærkede for hver forælder, mens de resterende 13 uger kan overdrages til den anden forælder. Forældrene har dermed ret til 48 ugers orlov tilsammen efter fødslen. Moderen vil fortsat have ret til fire ugers orlov før fødslen.
Der ændres ikke på længden af den samlede ret til orlov med barselsdagpenge, som er i alt 52 uger, heraf 48 uger efter fødslen.
Hvor meget orlov er øremærket?
Begge forældre har – præcist som i dag – ret til to ugers øremærket orlov i forbindelse med fødslen. For lønmodtagere vil yderligere ni uger være øremærket, og de ni uger skal holdes, inden barnet fylder et år.
Det vil sige, at 2+9 af de 24 uger med barselsdagpengeret er øremærket til hver forælder og kan dermed ikke overdrages til den anden forælder. Hvis forælderen ikke holder de øremærkede uger, bortfalder retten til disse uger.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Gælder kun for lønmodtagere
Er forælderen lønmodtager, kan denne som udgangspunkt vælge at overdrage 13 uger til den anden forælder. Selvstændige, ledige, studerende mv. er ikke omfattet af reglerne om øremærkning, da de ikke er lønmodtagere. Denne gruppe kan derfor vælge at overdrage op til 22 uger (9+13 uger) til den anden forælder.
Soloforældre og LGBT+
For soloforældre og LGBT+-familier vil det fra den 1. januar 2024 blive muligt at overdrage en del af orloven til hhv. nærtstående familiemedlemmer og sociale forældre. Det fremgår af den politiske aftale, at målgruppen for sociale forældre er den retlige forælders ægtefælle/samlevende, en kendt donor med en forældrelignende relation til barnet eller den kendte donors ægtefælle/samlevende med en forældrelignende relation til barnet.
Omsorgsorlov, ansættelsesrelaterede rettigheder og fleksible arbejdsordninger
Aftalepartierne er enige om, at arbejdsmarkedets parters anbefalinger om implementering af omsorgsorlov, ansættelsesrelaterede rettigheder og fleksible arbejdsordninger gennemføres.
Alle lønmodtagere får derfor bl.a. ret til fravær til at yde personlig omsorg eller støtte til et familiemedlem, eller en person, der bor i samme husstand som lønmodtageren, som har behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Det kan f.eks. være en situation, hvor der er behov for at ledsage en pårørende, der er alvorligt syg eller under udredning for en alvorlig sygdom. Som eksempel nævner aftalen demens, kræft, Alzheimer, Parkinsons mv. Retten til fravær er uden ydelse i fem arbejdsdage pr. kalenderår.
Fremsættelse af lovforslag
Det forventes, at regeringen vil fremsætte lovforslag om ændring af reglerne i barselsloven i december 2021 og lovforslag om ændring af reglerne i ligebehandlingsloven og lov om lønmodtageres ret til fravær af særlige familiemæssige årsager foråret 2022. Det forventes, at lovforslagene vil træde i kraft den 2. august 2022.
