Når Fælledby står færdig, vil den nye bydel udgøre i alt 219.000 kvm. etageareal fordelt på 2.000 boliger, to børneinstitutioner, en skole, et plejecenter og lokalt butiksliv. Alle bygningerne bliver opført i træ i alle de bærende konstruktioner. Bygherren er projektselskabet Fælledby P/S, som ejes ligeligt af PensionDanmark og By & Havn.
Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet fik videresendt klagerne fra kommunen den 26. marts 2021.
De to foreninger, der har indbragt klagerne, har bl.a. gjort gældende, at planerne vil medføre ødelæggelse og beskadigelse af et yngle- og rasteområde for en stor vandsalamander.
Begge klagenævn har nu truffet afgørelser om, at lokalplan og miljørapport er gyldige, og klagerne har således ikke fået medhold. Etableringen af den nye bydel på Amager Fælled kan herefter fortsætte.
Hos Lundgrens er vi stolte af at have bistået Fælledby P/S i klagesagerne, hvor advokat og partner, Håkun Djurhuus fra afdelingen for Retssager & Voldgift samt advokat og partner, Søren Hilbert, fra afdelingen for Offentlig-privat Virksomhed har været rådgiver for By & Havn og PensionDanmark (ejere af Fælledby P/S).
Læs mere om Fælledby og afgørelsen nedenfor:
Læs mere fra Miljø – og Fødevareklagenævnet.
Læs mere fra Planklagenævnet.
Læs mere om projektet.