Lundgrens vinder principiel sag om forligsaftaler i Sø- og Handelsretten

De to snedkervirksomheder Scharling Woodwork og Garde Hvalsøe indgik i 2020 et forlig, der drejede sig om tre specifikke køkkener, som Scharling Woodwork skulle undlade at markedsføre og producere i fremtiden. Kort efter indgåelsen henvendte Garde Hvalsøe sig til Scharling Woodwork med krav om, at en række yderligere køkkener også skulle fjernes fra deres markedsføring, da man mente, at forliget også forbød Scharling Woodwork at producere og markedsføre disse. Scharling Woodwork var ikke enig, og Garde Hvalsøe anlagde sag ved Sø- og Handelsretten.

Sø- og Handelsretten har nu slået fast, at det var afgørende for fortolkningen af forliget, at Scharling Woodwork i forbindelse med forhandlingerne havde gjort det endog meget klart, at man kun forpligtede sig i forhold til de tre specifikke køkkener og ikke med hensyn til fx overordnede karakteristika, som i Scharling Woodworks optik var båret af bl.a. kendte snedkerteknikker og materialevalg; og at forligsaftalens ordlyd herudover var klar.

Dommen viser dermed, at det er af afgørende betydning, at man som part til en forligsaftale tydeliggør sine intentioner og forståelse af bestemte forhold over for den anden forligspart, hvis man senere ønsker at støtte ret på dem; og at uudtalte ønsker ikke binder den anden part. Dommen viser også, at man ikke kan sidde udtalte og eksplicitte bemærkninger om fx fortolkning overhørig, hvis man senere vil påberåbe sig at være uenig.

Sagen blev ført af partner Søren Danelund Reipurth og advokat Jonas Lykke Hartvig-Rovsing fra Lundgrens, der procederede sagen for Sø- og Handelsretten. Søren Danelund Reipurth udtaler:

"Vi er glade for, at Sø- og Handelsretten har lagt vægt på de klare og entydige vilkår i forliget og den samtidig meget eksplicitte kommunikation fra vores side under forhandlingerne. Dommen er i vores optik helt afgørende for, at der fortsat er tillid til forligsinstituttet som alternativ til at føre retssag. Og så viser dommen meget klart, at man som forligspart må være klar i spyttet; og at man ikke – bevidst eller ubevidst – kan sidde på hænderne, når den anden forligspart er det.”

Dommen er dermed ikke kun vigtig for Scharling Woodwork, men er også relevant for andre virksomheder, der indgår forlig med konkurrenter eller samarbejdspartnere for at afslutte sager om eksempelvis påståede immaterielle rettigheder frem for at føre retssag.