Hos Lundgrens er vi glade for at have bistået Thylander-fond med salget af en boligejendom ved Skovshoved ”Skovshovedpynten”.
Ejendommen blev opført i 1960 og ligger direkte overfor Skovshoved Havn. Ejendommens samlede areal udgør 8.200 kvm fordelt på fire etagebygninger bestående af 72 lejemål og en parkeringskælder.
I en pressemeddelelse udtaler Henrik Køhn, partner i Thylander: ”Det var ikke vores oprindelige plan at sælge ejendommen på nuværende tidspunkt, men kombinationen af at vores team har været dygtige til at optimere driften hurtigt og en konkret henvendelse fra en liebhaver-køber, resulterede i en tilfredsstillende aftale for begge parter”.
Hos Lundgrens takker vi Thylander Gruppen for tilliden, og vi er glade for at have været med som juridiske rådgivere under hele transaktionen.